Hedelund
Hedelund navnet i Lumby sogn er kendt fra en Markbog fra 1682 som: Hede Marchen nord for Nisted. Steghehaghe (Stige/Hauge) er et kendt navn fra 1397. Når jeg kan afse tid arbejder jeg med en ejerliste til Hedelundgården i Stige, samt med min tipoldefar Jens Madsen, som blandt mange boede her.
Den 12. august 1841 køber Mads Andersen (min tip-tip-oldefar) Hedelund for 3000 rd. – inklusiv den forgående ejer Hans Rasmussens enke, som bliver boende på gården på aftægt. 3. februar 1863 sælger Mads Andersen Hedelund til Jens Madsen (min tipoldefar), samtidig oprettes en aftægts-kontrakt, således at Mads Andersen og hustru får lov at leve på aftægt på gården.
1891 overtager Jens Madsens søn Andreas Jensen gården. Jens Madsen og hans hustru Karen Pedersdatter ”har for livstid fri brug og afbenyttelse af en lejlighed i den sydlige ende af gården.”
1949 overtager Lumby sogn Hedelund gården, og i 1962 bliver gården revet ned til fordel for Hedelund kvarteret i Stige.
Det er hverken Mads Andersen eller Jens Madsen, som giver deres børn navnet Hedelund – det er derimod Jens Madsens børn, som døber deres børn med Hedelund navnet. Måske fordi det blev ”mode” omkring 1860 at døbe sine børn noget andet end et –sen navn. Navnet stammer fra min farmors og hendes slægt.
Både Mads Andersen og Jens Madsen var stærkt åndeligt interesserede, og drog til Ryslinge for at høre Vilhelm Birkedal prædike. Omkring 1862 var Jens Madsen en af de første som løste sognebånd til Hospitalskirken i Odense, hvor den grundtvigske præst Ludvig Helweg samlede en stor menighed, med mange fra Stige. Da han døde i 1883 blev dannet en valgmenighed, som Jens Madsen også var medlem af, og som 3 år senere opførte Valgmenighedskirken i Dronningsgade Odense.
Friskolen
Stige friskoles historie kan man følge tilbage til 1862. Det er på den tid da landets første friskoler opstår, inspireret af Grundtvig og især Christian Kolds tanker.
I 1852 havde Kold oprettet en friskole i Dalby på Hindsholm. Jens Madsen, hans kone Karen Pedersdatter og deres søn Peder Jensen (min oldefar) boede i Mesinge, og kom der i forbindelse med friskolen i Dalby.
I 1862 flytter Jens Madsen og Karen Pedersdatter til Hedelund gården, en gård der lå, hvor friskolen har sin sportsplads i dag. De kendte til Kolds skole-tanker idet deres søn (min oldefar) lige var begyndt i Kolds skole, og de ville have, deres børn også skulle gå på en friskole i Stige. Det lykkedes dem at få en af Kolds tidligere elever med til Stige – Hans Nielsen, snedker – han blev ansat som lærer.
Og den 2. maj 1862 startede Stige friskole på Hedelund gården, med undervisning ved høvlebænken i huggeskuret, og Jens Madsens og Karen Pedersdatters ældste søn Peder Jensen (min oldefar), som eneste elev.
Senere blev gårdens soveværelse inddraget til skolestue, og efterhånden som elev-tallet voksede flyttede friskolen flere gange fra Anderup til Grønnegyden – til i 1893, hvor den ligger nu. Endnu i dag er den ældste del af bygningerne fra den tid.
I 38 år var Hans Nielsen leder og eneste lærer på friskolen.
Forsamlingshuset
I marts 1888 holdt man stiftende generalforsamling for Stige og Omegns Øvelses- og Forsamlingshus. Det skulle finansieres ved et andelsselskab med andele på 10 kr. Jens Madsen (min tipoldefar) tilbød at skænke jord til øvelseshuset, desuden lovede han senere at skænke jord til bygning af et hus til Friskolen, ved siden af Øvelseshuset, hvis det blev aktuelt.
Byggeriet blev begyndt i maj 1888. Øvelseshuset bestod af et stort rum – uden opvarmning, køkken eller toilet. Et år senere blev opstillet et komfur i salen – så kaffe kunne serveres til møderne – og opvarmning.
I 1893 fik Friskolen nye bygninger ved siden af Øvelseshuset, og blev fast bruger af det. 1902 kom kakkelovn, og lokummer bagved.
I 1928 besluttedes at bygge et nyt og større hus. Her var Hedelund også involveret, idet Andreas Jensen, søn af Jens Madsen, som nu havde overtaget Hedelund gården – tilbød en grusgrav at bygge på.
I august 1929 stod det nuværende Stige Forsamlingshus færdigt.
